Sådan får du dit teaterstykke ud over rampen!

Drømmer du om at skrive et mesterværk af et teaterstykke? Hvad venter du så på? Det er aldrig for sent at begynde at udleve sine drømme. Her får du fire gode råd til hvordan du kan få dit teaterstykke ud over rampen!

Arbejd professionelt med stykket
Medmindre du allerede nu ved at du kommer til at arbejde professionelt med dit teaterstykke kan du ligeså godt droppe det. Du er ikke den eneste håbefulde tekstforfatter her i landet, der er rigtig mange om budet, så medmindre du ønsker at putte en masse tid og energi ind i stykket så lad vær. Er du opsat på at arbejde hårdt og professionelt, så skal du blot blive ved med at tro på dig selv. Sørg for at sætte masser af tid af til at skrive og afprøve stykket og sørg for at få læst korrektur på det, før du sender det afsted mod nogle potentielle teatre.

Få hjælp til at skrive en pressemeddelelse
Når du har fået godkendt dit teaterstykke og fået tilbud om at vise det på et par forskellige teatre i dit nærområde, kan det være en god idé at sende pressemeddelelser ud til en relevant målgruppe. Det kan du få hjælp til hos forskellige bureauer, så du sikrer dig at pressemeddelelserne er i top kvalitet. Måske har du et netværk af skuespillere og teaterforstandere, der kan hjælpe med en mailing liste til nogle relevante mennesker. I så fald er der ingen tid at spilde.

Gør noget ud af stykkets sociale kanaler
Ligeså snart I går i gang med at øve stykket med skuespillere og skuespillerinder, kan du med fordel sætte en Facebook- og en Instagramprofil op til dit nye teaterstykke. På den måde kan du arbejde med storytelling på de digitale kanaler og ramme en masse mennesker, der kunne være interesseret i stykket. Hvis ikke du selv føler dig stærk i feltet, kan du hyre nogle til at stå for stykkets storytelling. Det kan være en fantastisk investering, når du gerne vil have stykket ud over rampen.

Udlod billetter i en gratis konkurrence
Når alting er planlagt og klart, kan du oprette en konkurrence på dine sociale kanaler, hvor du udlodder billetter til én af forestillingerne. Ikke nok med at du får fyldt teatersæderne ud, får du også masser af mennesker til at deltage i konkurrencen og på den måde skaber det trafik og omtale. Og så er det ellers bare med at præsentere showet!